Dindagligdag

Guide til hverdagen

Dindagligdag

Guide til hverdagen

Hjemme

Har i de rette låse?

I sidste uge var det efterårsferie for rigtig mange. De fleste har nok nydt en tiltrængt ferie, men for mange bød det også på en ubehagelig overraskelse. Som det er med så mange andre ferier og højtider, så er det nemlig højsæson for indbrud, og i år var desværre ikke nogen undtagelse.

Der er flere steder i landet der har rapporteret som decideret indbrudsbølger. Nogle af de steder der har været hårdt ramt, har eksempelvis været Syddjurs, hvor der er blevet anmeldt ikke færre end 59 indbrud på en uge, hvilket er langt over normen. Et andet sted hvor politiet såvel som låsesmede har haft travlt er på Nordsjælland.

Som du kan se i dette indslag fra TV2 Lorry, har der i Nordsjælland på en enkelt weekend været minimum 47 indbrud. At tallet er minimum hænger naturligvis sammen med, at der kan være mange der ikke er kommet hjem fra ferie og derfor ikke har fundet ud af, at de har haft indbrud endnu.

Tag dine forholdsregler

Man kan naturligvis aldrig gardere sig mod indbrud, men det betyder ikke, at man ikke kan tage sine forholdregler. En af de ting man skal sikre sig, er at ens låse er i orden og at de lever op til de standarder, der er. En anden ting man kan gøre, er naturligvis at få et alarmsystem, da der er meget der tyder på, at mange indbrudstyve går uden huse, hvor der er alarm installeret.

En trejde ting der er effektivt, hvis man bor i nærheden af andre, er nabohjælp, hvor ens naboer holder en øje med ens hjem, når man selv er bortrejst. Her kan det også hjælpe at have bevægelsessensor foran døre – hoved såvel som havedøre. Når der tændes et lys skaber det opmærksomhed, og hvis der er én ting, som en indbrudstyv ikke vil have, så er det dét.

Skriv et svar