Derfor skal du holde øje med skimmelsvamp
Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der formerer sig ved hjælp af sporer gennem luften. Når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer. Skimmelsvamp trives godt på fugtige steder i naturen, men også i din bolig. Hvis du opdager skimmelsvamp, bør du få det fjernet det med det samme. Skimmelsvamp kan være årsag til sygdom hos du og din familie. Symptomerne er f.eks. hoste, irriterede øjne, hovedpine og træthed.
Skimmelsvampe er et tegn på, at huset af en eller anden grund er for fugtigt
Skimmelsvamp kan ses som en misfarvning på f.eks. væggen i soveværelset. Det, der i starten kun er en lille plet, kan hurtigt udvikle sig til større områder, hvis forholdene er gunstige. Derfor er det meget vigtigt at holde øje med skimmelsvamp og handle hurtigt, hvis det begynder at brede sig
Skimmelsvamp kan opstå både i ældre boliger og i helt nybyggede boliger. Det kan være en konsekvens af beboernes adfærd, især hvis man glemmer at lufte ud. Bad, madlavning, tøj der hænger til tørre i boligen, er alt sammen med til at øge luftfugtigheden i hjemmet.
I nybyggede huse kan skimmelsvamp være en konsekvens af, at man ikke har været grundig nok med at lade materialerne tørre undervejs, eller man har opbevaret byggematerialerne på et fugtigt sted.
Husforsikringen dækker ikke
Husforsikringen dækker normalt ikke angreb af skimmelsvamp, da de ikke nedbryder husets konstruktionerne. Forsikringen vil dog dække, hvis skimmelsvampeangrebet er en følge af en skade, der er omfattet af forsikringen.
Få professionel hjælp til at fjerne større angreb af skimmelsvamp
Mindre angreb af skimmelsvamp på vaskbare overflader kan du selv fjerne ved at vaske med rengøringsmidlet Rodalon. Forebyg nye angreb ved at lufte ud flere gange dagligt (med gennemtræk), sørg for at rense emhætten og udsugningen i badeværelset og tjek om husets facade, fundament og vinduer er tætte.
Ved større angreb af skimmelsvamp, skal du overlade opgaven til professionelle. Det gælder også, hvis du har en mistanke om, at din bolig har skjult skimmelsvamp inde i selve konstruktionen. Kontakt et certificeret firma, der har specialiseret sig i at undersøge, analysere og fjerne fugt og skimmelsvamp i boliger.