Dindagligdag

Guide til hverdagen

Dindagligdag

Guide til hverdagen

Fritid

Arranger den perfekte julefrokost

Julefrokostsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og det er snart tid til at nyde en masse dejlig mad med en juleøl eller fem til. Uanset om du har ansvaret for årets familie- eller firmajulefrokost, kræver det sit at arrangere den perfekte af slagsen. Derfor finder du her en oversigt over, hvad du skal have in mente, når du går i gang med at planlægge dette års julefrokost.

Inviter i god tid

De fleste har mange forskellige festlige traditioner på programmet i november, december og januar måned. Derfor er det en rigtigt god ide at fastlægge en dato og sende invitationer ud i god tid – faktisk kan du med fordel gøre det allerede nu. Jo tidligere du er ude, jo større er sandsynligheden for, at folk ikke allerede er booket.

Rummelig lokation

Det er ikke specielt rart at sidde mast tæt sammen, når man skal bruge det meste af aftenen ved bordet. Derfor er det vigtigt, at der er plads til alle. Det er ofte i forbindelse med julefrokoster for større arbejdspladser, at pladsmangel er en udfordring. Heldigvis findes der mange gode lokationer til firmajulefrokoster, og hvis I booker i nærmeste fremtid, kan I få fingrene i nogle lækre af slagsen. Hvis I ikke bliver så mange, er det sandsynligvis ikke nødvendigt at leje en lokation, da festen snildt kan holdes hjemme i stuen.

God mad – og rigeligt af den

Sidst, men absolut ikke mindst, skal der selvfølgelig være en lækker julefrokostmenu bestående af dejlige traditionelle retter. Hvis det bliver en stor fest, kan det være lettere og mere belejligt at bestille mad udefra, men hvis selskabet ikke er for stort, er det også hyggeligt at lave et sammenskudsgilde, hvor alle har en ret med hver. Det er også en sjov måde at dele sine juletraditioner på, der er nemlig forskellige madkulturer rundt om i de danske hjem.

Skriv et svar